Hvem er jeg?
Vi er ikke adskilt fra naturen – vi er natur. Når vi glemmer det, mister vi rytmen, roen og retningen. Mit arbejde handler om at hjælpe mennesker med at komme tilbage i balance med den levende verden: at sænke tempoet, mærke kroppen, lytte til landskabet og lade naturens principper forme hverdagen.
Jeg bygger bro mellem ur-gammel visdom og moderne viden. Som Registreret Naturterapeut, mindfulness- og meditationslærer (Cand.merc. i baggrunden) og med 20+ års erfaring i facilitering, undervisning og coaching, omsætter jeg forskning i naturens sundhedseffekter og økopsykologi (Pacifica Graduate Institute) til enkle, praksisnære forløb. Jeg arbejder også med Shinrin Yoku (skovbadning) og rituel praksis.
Min egen dannelse er forankret i længerevarende, naturbårne processer – bl.a. Vision Quests og udesidninger inspireret af Lakota-, Apache- og samisk tradition. Et 1½-årigt helligt rituelt forløb kulminerede i 2023 i 72 timer alene i naturen: i fuld vågenhed, uden mad og vand, uden kontakt til andre mennesker og kun med minimal mulighed for bevægelse. Det lærte mig, at naturen ikke blot heler – den husker os på, hvem vi er og vores højeste formål.
Jeg arbejder ud fra tre bevægelser mod at komme hjem:
Gen-forbinde – sansningen, nærvær, rytme.
Gen-lære – naturens principper oversat til hverdag. Vi “re-member”, vi husker og bliver en del af et tidligere fællesskab.
Gen-leve – handlinger og praksisser, der kan bringe os hjem.
Mit mål er ikke mere at gøre, men anderledes at leve: i harmoni med den verden, vi allerede tilhører og lever af. Når vi lader naturens visdom blive et kompas, finder vi ro, retning, livskraft og overskud – til gavn for os selv, hinanden, alt levende og det sted, vi kalder hjem.
Udtalelser
Udpluk af kunder