FORÅRSRETRÆTE MAJ 2027 I SVERIGE - SELVOMSORG & INDSIGT

3 dage fra d. 14. - 16. maj 2027 med fejringer, genforening og selvindsigt og -omsorg til ære for dig selv og det sprudlende forår. Årstiden hvor alt fornyes og blomstrer og tiden til at opdyrke en forandring, som du ønsker for dig selv.

Tre dage i den svenske skov med selvomsorg, -indsigt, naturforbindelse og fordybelse. En mulighed for at træde ud af hverdagens tempo, genfinde din indre balance og mærke forårets livskraft. Træd dybt ind i hjertet af den svenske skov, og oplev naturens ro, nærvær og visdom. Her, hvor foråret for alvor har fået fat, dagene er lange, og skoven summer af nyt liv, inviteres du til at sænke tempoet og genopdage forbindelsen til dig selv og naturen omkring dig og en kærlig ny begyndelse for og i dig selv.

6 pladser tilbage

Foråret – en tid til fornyelse

Foråret har altid haft en særlig betydning i Norden. Vore forfædre så solen stige højere på himlen, mærkede jorden vågne under deres fødder og hørte fuglenes kald vende tilbage til skovene. De kendte tegnene. De lyttede til Jorden: Det er tid til at vågne, at åbne os for lyset og give plads til det nye liv, der spirer frem. Sneen trækker sig tilbage. Bækkene løber igen. Knopperne brister, og saften stiger i træernes grene. Og sjælen, ja, den kaldes også frem — udad, opad, mod lyset og den livskraft, der igen bevæger sig gennem alt levende. I den nordiske tradition var forårets tilbagekomst en påmindelse om livets evige kredsløb, om naturens genfødsel og om den kraft, der efter vinterens hvile sætter livet i bevægelse. Det er en tid til at byde lyset velkommen, nære det, der spirer i os, og åbne os for de muligheder, som den nye sæson bringer.

Foråret minder os om, at livet hele tiden bevæger sig. At noget må hvile, før det igen kan vokse. Og at der, selv efter de mørkeste perioder, findes en mulighed for fornyelse.

Dette retræte er en kærlig invitation til at standse op, mærke naturens vågnende liv og give plads til det, der er ved at spire i dig.

En søgen efter svar og selvomsorg

Naturen minder os om, at vækst og hvile hører sammen, og at forandring ikke altid kræver handling. Nogle gange handler det blot om at skabe de rette betingelser for, at noget nyt kan opstå. Måske står du selv ved begyndelsen af noget nyt. Måske er der gamle mønstre, du ønsker at give slip på, eller drømme, du længes efter at føre ud i livet. Måske har du blot brug for at trække vejret dybt og mærke, hvor du befinder dig lige nu. Gennem retrætets ceremonier, meditationer og tid i naturen skaber vi rum til at lytte til os selv. Vi undersøger, hvad vi ønsker at give næring, hvad vi er klar til at slippe, og hvilken retning vi ønsker at bevæge os i.

Ligesom frøet har brug for jord, lys og vand for at vokse, har vi også brug for nærvær, ro og omsorg for at udfolde vores potentiale.

Et af retrætets centrale ritualer er en udesidning – en Sitting Quest – hvor du tilbringer mindst seks timer alene i naturen.

Her får du mulighed for at træde ud af hverdagens tempo og ind i en dybere kontakt med dig selv og den levende verden, du er en del af.

Du finder et sted i naturen, hvor du kan sidde uforstyrret, og åbner dig for det, der viser sig. Skovens lyde, vindens bevægelser, lyset mellem bladene og dyrenes nærvær bliver en del af din oplevelse. Uden telefon, bøger eller andre distraktioner får stilheden plads til at arbejde i dig. Du kan tage et spørgsmål med dig, formulere en intention eller blot møde naturen med en villighed til at lytte og mærke.

I den nordiske naturforståelse har det at være opmærksom på naturens rytmer og tegn gennem tiden været en måde at orientere sig i verden på. På udesidningen inviteres du til at genopdage noget af denne opmærksomhed – ikke ved at lede efter bestemte tegn eller svar, men ved at være fuldt til stede i det, der er. Måske oplever du en uventet klarhed, en dyb fred eller en ny forståelse af noget, du har båret på længe. Måske møder du rastløshed eller spørgsmål, der ellers ikke får plads i din hverdag. Der er ingen bestemt oplevelse, du skal opnå, og ingen definerede svar, du skal finde. Det, der kommer til dig, er det, der kommer til dig. 

Når vi giver os tid til virkelig at være til stede i naturen, kan vi begynde at mærke, at vi ikke blot befinder os i naturen, men selv er natur. Vi er forbundet med jorden, vandet, lyset, vinden, dyrene, planterne og de store kredsløb, som alt liv indgår i. Og ligesom skoven spirer frem efter vinteren, kan noget nyt begynde at vokse i os.

Næring, fællesskab og fordybelse

Retrætet er også en mulighed for at træde ud af hverdagens krav og give dig selv omsorg og næring. Vi bevæger os gennem skoven, mediterer, vandrer, bader i skovsøen og deler måltider og samtaler omkring bålet. Vi mærker jorden under fødderne, luften mod huden og vandets kølighed. Vi giver sanserne plads og lader naturens rytme sætte tempoet. Bålet bliver et naturligt samlingspunkt, hvor vi kan finde varme, tryghed, dele oplevelser og lade dagens indtryk falde på plads. Ilden har gennem generationer været central i livet i Norden – som kilde til varme og lys og som et sted, hvor mennesker samledes. Omkring bålet skaber vi rum for både stilhed, fortællinger og fællesskab.

Vi deler vores indsigter med respekt for hinandens individuelle processer. Der er plads til både samtale og stilhed, til fordybelse og lethed, til at være alene og til at mærke forbindelsen med andre. Vi skaber sammen et rum, hvor du kan sænke skuldrene, finde hjem i kroppen og lade naturens rytmer minde dig om en mere enkel og nærværende måde at være til på.

Pris:

1.795 DKK pp. som dækker vegetarisk økologisk mad, logi og program. Dertil kommer bro og transport. Soveplads i fælles rum 2-6 personer. Madlavning og rengøring mv. foregår i fællesskab.

Lokation:

Svensk ødegård samt omkringliggende natur nær Bromølla, Sverige ca. 2 timers kørsel fra København. Ødegården er uden elektricitet, varmt vand og varme, hvilket giver mulighed for en autentisk, enkel og uforstyrret oplevelse hyldet ind i naturen.

Program:

Mere detaljeret program og information følger efter tilmelding.

Fredag:

  • Ankomst og indlogering mellem kl. 16 - 18

  • Aftensmad

  • Åbningsceremoni og bålhygge

Lørdag:

  • Morgen vandring

  • Meditation og formulering af intention

  • Let morgenmad

  • Udesidning (min. 6 timer)

  • Aftensmad

  • Sharing efter de 4 intentioner over bål

Søndag:

  • Morgen vandring og integration af indsigt

  • Badning i skovsø

  • Meditation

  • Frokost

  • Oprydning

  • Ceremoni og afgang kl. 14

TILMELDING - OBS: MAX. 8 DELTAGERE